onsdag den 19. august 2015

Indregistreringer af elbiler - Juni/Juli 2015

Så er de fleste kommet over sommerferien og indregistreringerne for juni og juli er for længst kommet på plads. Derfor har jeg besluttet at lave et indlæg med begge disse måneder samtidigt.

Juni 2015

Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i juni udgjorde 228 enheder, hvilket er en stigning i forhold til sidste måned, og målt på første halvår, en betydeligt stigning i forhold til samme periode sidste år. Ud fra den vinkel tegner 2015 godt, men med en endnu ikke finansieret forlængelse af afgiftsfritagelsen (for 2016) er prognosen for det videre salg behæftet med stor usikkerhed. Tendensen hvad angår bilklasser er til gengæld helt tydelig – markedet domineres af premium/luksusbiler, der i juni udgjorde 70% af salget.

Juni måned 2015 blev til en stor stigning på 85% i forhold til juni 14'. Imens andelen af elbiler "kun" steg med 53% på grund af den pæne stigning på 22% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Tesla Model S, kom igen, som alle de andre måneder i 2015, ind på en flot førsteplads. Denne gang med 160 indregistreringer, hvilket betød at 70% af alle indregistreringerne af elbiler, var model S i juni. Andenpladsen gik som i sidste måned til Renault ZOE, med 29 styk. Hvor tredjepladsen gik til Nissan LEAF med kun 12 styk, skarpt forfulgt af Volkswagen e-up! med 11 styk.

Herunder i diagrammet kan man se hvor dominerende Model S blev igen i juni måned, og hvordan de andre elbil modeller procentvis måtte deles om resten.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Juni 2015

Ser vi nu på 2015 fra januar til og med juni, ligger andelen af elbiler lige under 1%, og 59% over samme periode sidste år. De flotte tal skyldes stadig andelen på over 2,2% fra marts 15', samtidig med andelen på over 1% i denne måned.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som man kan se er det Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med 48% af markedet. Tesla Model S ligger nu 312 styk over andenpladsen Nissan e-NV200. Endda med hele 399 styk i forspring ned til Nissan LEAF der stadig ligger på tredjepladsen, skarpt forfulgt af Renault ZOE.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne af elbiler i % var fordelt, januar til juni 2015.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Juni 2015

Diagrammet herunder viser de meget svingende indregistreringerne for elbiler siden 2010. De viser dog stadig en stigende tendens, og 2015 kan derved også tegne sig til at blive et bedre år for elbilen end 2014.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Lægges tallene sammen som 12 måneders perioder. eks. 1 betyder juni-15 i skemaet perioden fra juli-14 til juni-15. Dette giver en blødere kurve, hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se har juni måned gjort at vi har ramt en andel på 1% over de seneste 12 måneder, selv med 4 af de 5 måneder i 2015 på under 1%.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Juli 2015


Som De Danske Bilimportører beskriver det:
Elbiler: salget varierer betydeligt i de enkelte måneder, da salget af de mere almindelige størrelser af biler i betydelig omfang er drevet af salg til flåder. Salget i juli sluttede på 131 enheder. Målt på første syv måneder at året ser vi på et meget fint salg af elbiler, 1181 i år mod 688 sidste år for den samme periode. Det betyder således et plus på 72%, og således tegner 2015 til at blive et godt år. Salget af elbiler er domineret af biler fra E-segmentet, dvs. større luksusbiler. 

Sådan her så indregistreringerne for juli måned ud. Hvilket blev til en pæn stigning på 77% i forhold til juli 14'. Imens andelen af elbiler steg med 55% på grund af en lille stigning på 14% i det samlede antal af indregistrerede personbiler.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Tesla Model S, kom igen for 8. måned i træk, ind på en flot førsteplads, med 103 indregistreringer, hvilket var 78% af alle indregistreringerne af elbiler. Andenpladsen gik igen til Renault ZOE, med 6 styk. Hvor tredjepladsen blev delt mellem Volkswagen e-up! og BMW i3 med 5 styk hver.

Herunder i diagrammet kan man se hvor dominerende Model S blev i juli måned, og hvordan de andre elbiler igen måtte deles om resten.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)



Januar - Juli 2015

Ser vi nu på 2015 fra januar til og med juli, ligger andelen af elbiler stadig udenr 1%, men dog stadig 58% over samme periode sidste år.

Analyse & Skema: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Som man også kan se er det også her stadig Tesla Model S der ligger stærkt på førstepladsen med næsten 52% af markedet. Tesla Model S ligger nu med 413 styk over andenpladsen Nissan e-NV200. Samt hele 501 styk i forspring til tredjepladsen Nissan LEAF.

Herunder kan man se hvordan indregistreringerne i % ellers var fordelt for elbilerne, januar til juli 2015.
Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Januar 2010 - Juli 2015

Diagrammet herunder viser stadig en stigende tendens, og 2015 kan tegner sig til at blive et bedre år for elbilen end 2014, Især når de nu snart 400 nye BMW i3 skal til at indtage københavn.
Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)


Lægges tallene sammen som 12 måneders perioder. eks. 1 betyder maj-15 i skemaet perioden fra august-14 til juli-15. Dette giver en blødere kurve, hvilket også giver et bedre bud på om elbilen er i fremgang eller ej. Som man kan se ligger juli måned også over 1%, nærmere bestemt en andel på 1,05% over de seneste 12 måneder.

Analyse & Diagram: Elbilisten (Data er fra De Danske Bilimportører)

Stadig er der intet der er sikkert med så store udsving i indregistreringerne. Men lad os dog stadig håbe på at det ekstra år der er givet i lovning af den gratis registreringsafgift for elbiler stadig bliver gennemført, og vil kunne give regeringen tid nok til at revurdere hvordan hele registreringsafgiftsystemet skal strikkes sammen.




Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck