søndag den 15. september 2013

1. Serviceeftersyn

Så blev bilen et helt år gammel, og nej vi har ikke holdt fødselsdag for den :-) Vi har jo ellers kun haft bilen siden januar, men vi købte jo også bilen som demo-bil, så det betød jo også den skulle til sit første eftersyn. Vi skulle så ind (fredag den 13.) og have alle dens dårligdomme og skavanker fremhævet, men nej, som forventet skulle den jo ikke have skiftet noget særligt.

Som man jo har hørt, har elbiler ikke lige så mange væsker der skal skiftes og tjekkes hver gang, så forhåbentligt skulle dette jo også være et billigere eftersyn end ved en bil med forbrændingsmotor.

Her er så eftersyns-skemaet for Nissan LEAF, her står alt hvad der skal tjekkes, og udskiftes ved hvert eftersyn.


Side 1




Side 2


Jeg fik også lov til at komme ind og tage lidt billeder imens, så det da kunne bekræftes at jeg havde været der.



Som en lille opsummering på de to skemaer, blev der efterset.

Oplade porten, kølesystemet, varmesystemet, bremsesystemet og dets væsker, reduktionsgear olien, bremseskiverne, klodser og andre bremsekomponenter, fodbremse og håndbremse.



Ydermere skulle styrtøj, fjedre og lignende, fordi vi bor i Danmark og der bliver brugt salt på vejene, også tjekkes.



Til sidst blev der lavet en computer diagnosticering, og en batteritestrapport.

Og jeg må sige jeg er yderst tilfreds med batteritestrapporten, der jo kun viste fem stjerner hele vejen igennem. Altså et udtryk for, vores måde at behandle batterierne på, og det er jo stadig udfra at bilen har kørt 14.500 km (13.000 km er vores) på sit første år.

Det skal dog siges at jeg har redigeret rapporten, så det blev i farver, da de kun havde sort/hvid printer at kunne smide den ud på. Men den er redigeret så den skulle ligne originalen, fra deres computer. :-)

Jeg syntes at være meget tilfreds med første eftersyn, der var jo ikke en finger at sætte på bilen. Jeg var især også tilfreds med mekanikeren, han ville nu godt give en kommentar med på vejen alt imens han arbejdede, også selvom det var hans første eftersyn på en LEAF, altså udover det de havde været på kursus i.

Jeg glæder mig til næste eftersyn, for at se om LEAF'en eller dens batterier, begynder at vise tegn på svagheder, det vil tiden jo vise.


(P.S. jeg opdaterer lige indlægget når jeg får regningen :-) så der også lige kan en pris med.)


- Opdateret 21-09-2013 -

Som lovet er her regningen for første service eftersyn:


Det blev i alt 877,38 kr for første service eftersyn. Jeg tror ikke du finder serviceeftersyn på biler med forbrændingsmotor til under 1000 kr. så jeg kan da kun konkludere det er billigt. MEN og dette er ikke for at hænge Caripo ud, for det er nok sådan generelt for de fleste værksteder. Men diverse materialer for at få fyldt kølervæske på, hmm, jeg ved ikke, jo det kan jo være at det er mit sort/hvid print af batteritesten der går ind under diverse materialer.

Ja ok jeg ved det godt, det er bare et fast gebyr på 10% af arbejdslønnen, til at dække hvad der måtte forekomme af diverse materialer. Men alligevel at betale ekstra 75 kr. for en udskrift det er vel lidt dyrt.

Men kan kun sige det igen, var fint tilfreds med servicen, og regningen overraskede ikke.


(opdateret 24-09-2014) - Se 2. serviceeftersyn her

(opdateret 07-09-2015) - Se 3. serviceeftersyn her






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

2 kommentarer:

  1. Jeg er synes, det er en meget fornuftig pris på et service. Jeg havde min LEAF til 1 års service i juni måned, hvor den havde kørt 13.000. Nu runder den snart de 40.000 og skal til 2-års-service inden for nogle måneder. Har du nogen oplysninger om, hvad folk har betalt ved den lejlighed?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mikkel

      Jeg ved desværre ikke hvad det koster, men du må da gerne sende mig en mail på elbilisten@gmail.com, når du har været afsted. Hvis du da har lyst til at dele ud af dine oplysninger omkring eftersynet. Jeg skal formegentlig først til mit 2. eftersyn til september, så der vil dog gå lidt tid inden jeg kan skrive om mit eget eftersyn :-)

      Mange Grønne Hilsner

      Kasper Beck

      Slet