lørdag den 31. august 2013

Hvad er CHAdeMO

Hvad er CHAdeMO


CHAdeMO står for "opladning for bevægelse" (CHArge de MOve), og samtidig også brugt i et Japansk ordspil "O cha demo ikaga desuka" som betyder "lad os tage en kop te mens vi oplader". Logoet er ligeledes opbygget af tegnet for "batteri" (som synonym for opladning) og tegnet for "bevægelse", som så sammenkoblet over hinanden, ligner et smil.

CHAdeMO er indtil videre den mest udbredte standard for hurtigladere til elbiler (2013), men det betyder dog ikke at det er alle elbiler der kan bruge denne type lader, men for dem der kan, betyder det at man kan lade bilen op fra 0-80% på omkring 30 min.

Disse biler er forberedt til at bruge CHAdeMO:



Citroen C-Zero - Mitsubishi iMiEV - Peugeot iOn


Nissan LEAF og den kommende (2014) Nissan e-NV200


For at beskytte batterierne under opladningen starter standeren med at oplade med omkring 400V - 125A (50kW) og sænker så spændingen og/eller strømstyrken løbende, jeg har f.eks. set den stå at lade med 5A, men på dette tidspunkt var batteriet også opladt til 95%.

Det er faktisk rigtigt, man kan godt lade elbilen til mere end 80% med en CHAdeMO stander. Når standeren har ladet elbilen til 80-85% så stopper den, men man kan så ved at starte opladningen på ny, fortsætte men dog stadig ved de lave strømstyrker, dvs. så tager det bare igen op mod en halv time at lade de 80-98%.

Det er faktisk elbilens interne computer der bestemmer hvad den vil modtage af spænding eller strømstyrke, for at beskytte dens egne batterier bedst, og derfor er der forskel fra bilmærke til bilmærke for hvordan opladningen forløber. Grunden til dette er at der føres rigtigt mange kilowatt afsted og sikkerheden skal selvfølgelig være i højsædet. Derfor bruger CHAdeMO, via de otte kommunikationsledere CAN-Bus til at snakke mellem stander og elbil.

CAN-Bus er en bus der er opfundet til brug hvor sikkerheden er vigtig, i starten blev den kun brugt i bil industrien, men senere også brugt i skibe, elevatorer, hospitals udstyr, flyvemaskiner og industrimaskiner. Det er selvfølgelig fordi at CAN-Bussen er meget pålidelig, sikker og robust. F.eks. har CAN-Bus en meget avanceret fejlhåndtering, hvis en af de modtagede "telegrammer" er fejlbehæftet bliver den i systemet destrueret og den enhed der har afsendt "telegrammet" bliver bedt om at sende det på ny, og "telegrammet" vil derfor ikke kunne flyve rundt og læses forkert af en anden enhed i enten elbilen eller standeren. Læs f.eks. mere her (engelsk pdf). Grundet dette har den tilsluttede elbil selv fuld kontrol over hvor stor spænding og strømstyrke, der bliver overført til batteriet på ethvert givet tidspunkt, og man skulle derfor HELT undgå at batteriet skulle kunne løbe løbsk, og overophede. Som det i få tilfælde vil kunne ske hvis man oplader batterier helt ud kontrol.


Læs gerne yderligere informationer her:

Dansk Elbil Komite - Kampen om ladestik

Hvor i Danmark kan man finde CHAdeMO standerne

CHAdeMO's officielle hjemmeside






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar