torsdag den 9. maj 2013

Be the change you wish to see in the world

Nu er jeg jo egentlig lidt imod at man skal prædike, om det man gerne vil have trumfet igennem, for det kan godt blive lidt kedeligt at høre på. Men hvert indlæg bliver vel alligevel altid til en slags prædiken, her på min blog. Men det er vel også kun fordi at jeg gerne vil vise og fortælle om hvor glad jeg er for min Nissan LEAF.

Jeg håber dog også at det skinner igennem at jeg IKKE er af den opfattelse at, alle absolut kan og skal leve med en elbil. Men at vi bare er nødsaget til at tænke lidt mere langsigtet en gang imellem, og vælge lidt mere fornuftigt hvis man altså har mulighed for det, som for eksempel at købe en elbil som nummer to bil. Jeg prøver bare at vise med min blog at en elbil i langt de fleste tilfælde er tilstrækkelig, selv som bil nummer ét.

Men det jeg også prøver at sige det er, at hvis vi vil opnå noget, så er der bare nogen der bliver nødtil at gå i front, og dér siger jeg heller ikke at vi er dem der går forrest, for der har været mange private der har købt elbiler før mig, men dog hvor det bare aldrig tidligere er blevet til noget for generel-befolkningen, men at vi nu idag har elbiler på markedet der har samme udstyrs-niveau som "almindelige" biler. Så at man ikke længere "går ned på udstyr", hvis man vælger en grøn bil.

"Be the change you wish to see in the world"

Som Mahatma Gandhi jo sagde.

Baggrunden for vores valg af elbil, er fordi at VI ønsker at se, at elbiler er kommet for at blive. Jeg har egentlig aldrig tidligere set personbilen som andet end et transportmiddel, og har ALDRIG givet mere end 50.000 for et køretøj, men da jeg først prøvede en elbil, så følte jeg ligepludselig at, her kan man virkelig få noget for pengene, og DET HER er hvad jeg vil kalde en bil. Så fra det tidspunkt af fandt jeg ud af at min næste bil med garanti skulle være en elbil, og jeg har sidenhen, mere eller mindre søgt alt hvad jeg kunne, efter informationer omkring elbiler, så jeg var helt sikker på at det var det rigtige valg jeg ville træffe.

Og det VAR det rigtige valg, og det har jeg følt at det har været lige siden. Men vi kan ikke ene og alene gøre den store forskel for miljøet som vi nok også ønsker. Derfor med inspiration fra Mahatma Gandhi's citat. Dette er jo noget vi ønsker for vores fremtid, men håber at vi samtidig kan være en inspiration til andre, til også at tage springet.

Men der er jo også mange der mener det er for stor en risiko at tage, og vælge noget andet end det kendte, men hvis vi alle gjorde det så havde vi jo ingen udvikling i vores samfund. Så der skal jo være ildsjæle rundt omkring, der vil være den forandring, de gerne vil se i verden, f.eks. Elon Musk han har en grundlæggende vision om at størstedelen af den energi vi bruger skal kunne forsynes af solen, inden 2030. Så han har sat alle sine penge på at bygge firmaer op, såsom Solarcity der udlejer solceller, der er gratis at få installeret, og så er billigere at leje pr. måned end det man normalt betaler i strøm, super enkelt koncept. desuden har han også firmaet Tesla som indtil videre sælger luksus elbiler i stor stil, og sætter super-hurtigladere op, der så er gratis at lade ved resten af livet, bare man ejer en Tesla-elbil. Desuden har han et firma der bygger rumraketter, hvor han har tænkt sig at sænke mængden af den energi der bruges til produktion ved opsendelse, ved at kunne genbruge start-raketten.

Se eventuelt denne TED talk med Elon:



Jeg har til gengæld også fundet et citat af Elon Musk som lyder:

"We need to figure out how to have the things we love, and not destroy the world"

Men det er jo også der jeg gerne vil hen, vi har jo en hvis levestandard idag, som vi jo gerne skulle kunne bibeholde. Så hvorfor ikke kigge på elbilerne, der findes faktisk ret mange modeller der fuldt ud kan leve op til de standarder vi køber bil efter idag, jeg mener helt klart at de kan levere den komfort, nydelse og udstyrsniveau som vi har brug for. Så hvorfor ikke give elbilerne en chance, denne gang?






Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar